mandag den 30. juli 2012

Fem fra Grue

Anna Grue debuterede i 2005 med romanen Noget for noget. Har tidligere arbejdet som redaktør på en lang række blade. Startede blandt andet månedsbladet Bazar i 2001. Senest er udkommet novellesamlingen De andre.



Jane Austen: Stolthed og Fordom
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har læst Austens romaner. Men det er mange. Især denne læser jeg jævnligt, når jeg trænger til at opleve en af verdenslitteraturen skarpeste dialog-penne. Austens milde satire og underspillede humor er guld værd. Og så kan hun den svære kunst at arbejde med en skabelonagtig opbygning, hvor slutningen næsten er givet på forhånd, og alligevel gøre sin historie spændende. Hende bliver jeg aldrig træt af!

Don DeLillo
: Underworld
Den mest elegant konstruerede historie, jeg har læst. Én handling fortælles kronologisk fra 1951 til i dag, en anden fortælles baglæns. Undervejs møder læseren den ene fine personskildring efter den anden, og der er scener i den, jeg bliver ved at vende tilbage til. Efter min mening stadig det bedste bud siden Steinbeck på Den Store Amerikanske Roman.

Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld
Jeg har lige læst den igen - og endnu en gang er jeg nærmest stum af forbløffelse over, hvor god den er. Så ung, så tidstypisk og samtidig så langtidsholdbar. Det er altså imponerende, her over 50 år efter udgivelsen.

Tom Rachman: De ufuldkomne
Denne forholdsvis nye roman består i virkeligheden af noveller, men de snor sig ind og ud af hinanden i en kædedans, der er så indviklet, at jeg måtte læse bogen én gang til med det samme. Fine, fine personportrætter fra en avisredaktion - og en meget gribende elegi over en branche, der får det stadigt sværere i takt med netavisernes udbredelse.

Ruth Rendell: A Judgement In Stone
En enkelt krimi skal der der være plads til på denne klassikerliste. Og naturligvis er det én, der bryder alle regler: "Eunice Parchman killed the Coverdale family because she could not read or write." Hvaba'? Morder, offer og motiv afsløret i første sætning. Det er da blæret. På den måde bliver det hverken en whodunnit eller en whydidshedoit, men en meget mere intrikat sag. Bør være fast pensum for vordende krimiforfattere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar