mandag den 17. september 2012

Fem fra Stoltz

Kristina Stoltz debuterede i 2000 med digtsamlingen Seriemordere og andre selvlysende blomsterkranse. I 2009 var Stoltz desuden med til at starte non-profit-forlaget [FINGERPRINT]. I år 2012 udkom de erotiske fortællinger Ét kød.



Inger Christensen: Azorno

Som så mange andre er jeg stor fan af Inger Christensens poesi, men jeg er det virkelig også af hendes prosa. Af romanerne er min favorit ”Azorno”: En højst mærkværdig ikke-historie om fem kvinder, der alle har et forhold til den samme mand, forfatteren Sampel. Alle fem kvinder venter barn med Sampel og alle fem kvinder er ved at skrive en roman om fem kvinder og en mand ved navn Sampel, som i øvrigt også er ved at skrive en roman. Det er en roman om kunstens måde at forholde sig til virkeligheden på – virkeligheden som aldrig lader sig fastholde og hele tiden fordobler perspektivet: En slags spejling af historiens virkelighed i historiens virkelighed og så fremdeles. Og så er er der de gentagne beskrivelser af roserne, tulipanerne, blomsterne, som for eksempel her: ”På vej tilbage købte jeg en buket brogede tulipaner og stillede dem i vand, imens jeg tænkte på, at det kunne være dejligt at sidde i Tessin, Lugano, Bellinzona og skrive denne roman, blomsterne, blomsterne, blomsterne.”


Djuna Barnes: Nightwood

Nightwood” (på dansk: ”Nattens skove”) af Djuna Barnes er en af de bedste romaner, jeg nogensinde har læst. Den udkom første gang i 1936 og er siden blevet genoptrykt i det uendelige. Romanen er en både mystisk og bizar skildring af drømme, erotisk drift og tabte fællesskaber skrevet i et så poetisk sprog, at man må kalde det poesi. Handlingen foregår i tyvernes Paris. Den udkom på Arena i dansk oversættelse (oversat af Ulla Ryum) i 1964.




Ulla Ryum: Natsangersken

I denne højmodernistiske roman kan man tydeligt fornemme at Ryum er inspireret af Barnes, som hun også har oversat, men ”Natsangersken” kan sagtens stå på egne ben i sit dystre, næsten skingert poetiske univers, hvor al logik ophører og skaber nyt vindue til udsigter, vi troede vi kendte.



Annie Dillard: The Maytrees

”The Maytrees” er en kærlighedshistorie om en mand og en kvinde, der mødes, skilles og mødes igen. Personerne handler eller handler ikke, men ikke ud af egen fri vilje – det er nu bare sådan at være et menneske, at man enten gør eller ikke gør. Dillard har en evne til at beskrive personer på samme måde som en biolog ville beskrive insekter. Måden hun får afpersonificeret personerne på, efterlader dem så menneskelige, at det menneskelige vilkår som beskrevet hos Dillard bliver næsten ubærligt i al dets smertelige enkelthed.



Marguerite Duras: Med blå øjne sort hår

Karakteristisk for Duras’ forfatterskab er undersøgelsen af kærligheden som den ultimative umulighed: Vi tror vi opnår den, deler den, finder den, men i samme øjeblik er den tabt. I denne roman mødes en ung, rig homoseksuel mand og en ung smuk pige om deres fælles kærlighed til en mand, ingen af dem kan få. Længslen efter den anden skaber et fælles rum mellem manden og pigen – en anden type kærlighed ingen af dem havde forventet eller anede eksisterede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar