mandag den 13. august 2012

Fem fra Degner

Mia Degner er digter og billedkunstner. Degner debuterede i 2012 med digtsamlingen En lodret drøm.




Fernando Pessoa (Bernardo Soares): Rastløshedens bog
Den portugisiske digter Fernando Pessoas ”Rastløshedens bog” er en klassiker, men for pokker hvilken klassiker!
For en del år tilbage faldt jeg over nogle af Pessoas værker på et bogudsalg (og jeg vil gerne, allerhelst, anbefale dem alle sammen!), og de blev utrolig vigtige for mig. Jeg flyttede meget rundt i den periode, og det eneste, jeg altid tog med mig, var mine Pessoa-bøger. Det endte med, at jeg flyttede til Lissabon.
”Rastløshedens bog” står stadig for mig som hovedværket, men uanset hvor man tager fat i Pessoas forfatterskab, er det en gave.
Brøndums Forlag udgav i slutningen af 90’erne en rigtig fin serie med Pessoa i helt fantastisk dansk oversættelse (poesien oversat af Peter Poulsen, uddrag af ”Rastløshedens bog” oversat af Mone Hvass. Desværre findes hele gigantværket ikke oversat til dansk. Endnu).



Herta Müller: Dyret i hjertet 
Herta Müller skriver med et fremmed blik – ofte, og også i ”Dyret i hjertet”, om at tilhøre et tysksproget rumænsk mindretal, om hjem og ikke-hjem i Rumænien under Ceausescu.
Der er så meget poesi i Herta Müllers prosa, en duftende, abrikosfarvet sanselighed. Ligeså abrikosfarvet som Inger Christensens tekster i ”Alfabet”.
Der er patos ud over det hele i Herta Müllers tekster – og kæmpehurra for det!
”Dyret i hjertet” er den af hendes bøger, jeg har været gladest for, fordi jeg synes, den så præcist får fat i et af nøgletemaerne; dét, der alligevel gør et menneske til et menneske, når det ikke kan være et menneske mere.
”Et godt menneske er lige så meget værd som et stykke brød,” skriver Herta Müller et sted.

Hør abrikos-præget oplæsning fra Herta Müllers digt-kollagebog ”Die blassen Herren mit den Mokkatassen” (som også kan anbefales) her: http://lyrikline.org/index.php?id=162&L=1&author=hm03&show=Poems&poemId=2992&cHash=5315dbe130

(I øvrigt finder man på samme side Inger Christensen læse op af ”Alfabet”!:
http://lyrikline.org/index.php?id=162&L=1&author=ci00&show=Poems&poemId=3149&cHash=0f04521d53 )




Yukio Mishima: The sailor who fell from grace with the sea 
”Naturally Noboru stuck close to Ryuji during the vacation and listened to sea stories by the hour, gaining a knowledge of sailing none of the others could match. What he wanted, though, was not that knowledge but the green drop the sailor would leave behind when someday, in the very middle of a story, he started up in agitation and soared out to sea again.”
Jeg sad i en venindes køkken, langt væk fra havet, og pjækkede fra en eller anden konference, da jeg læste ”The sailor who fell from grace with the sea”. Og blev opfyldt af en stærk fornemmelse af, at havet og kærligheden altid har hørt sammen.
Bogen findes på dansk, ”Sømanden, der pådrog sig havets vrede”, men desværre oversat fra den amerikanske version og ikke den originale japanske …

 John Steinbeck: East of Eden
Forældres opgave er at traumatisere deres børn, og børns opgave er at tilgive deres forældre. Det står overhovedet ikke nogen steder i ”East of Eden”, og slet ikke formuleret på den måde. Men alligevel. Der er nogle bøger, man læser, når man er meget ung, og som på en eller anden måde bliver stående for én og skriver med ind i ens historie. ”East of Eden” er den bog for mig.


György Dragomán: Den hvide konge 
Rumænsk mindretalsforfatter nummer to på min fem-bogsliste (Dragomán er rumænsk ungarer). Man fornemmer et mønster. ”Den hvide konge” er en ret fantastisk bog, der benytter en naiv 11-årig fortællerstemme så konsekvent, at selv sætningerne har barnets forpustede længde og logik – jeg husker det som om, man kunne læse flere sider uden at nå til et eneste punktum – samtidig er fortællingen så klog og intens og ond, at man bare har lyst til at råbe hurra hele vejen igennem – hvis man ellers har mere luft tilbage!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar