tirsdag den 15. januar 2013

Fem fra Elving

Jesper Elving debuterede i 2006 med samlingen Japan påske.  Jesper Elving har i mange, mange år arbejdet i poesien og musikkens undergrund. Projekter, selvudgivelser, forskellige former for performance springer fra hans virke. Jesper Elving driver også diverse former for udgivelsesvirksomhed, og er en af den slags sjæle der skaber steder og muligheder for handling i verden.




Swami Janakananda: Yoga, Tantra og Meditation i min hverdag (Bogans Forlag 2003, første udgave på dansk 1975)

Swami Janakananda (født i Danmark, 1939) er grundlægger af Skandinavisk Yoga og Meditationsskole (www.yoga.dk). Yoga, Tantra og Meditation i min hverdag er en slags håndbog som kan  bruges sideløbende med en yogapraksis. Udover en omfattende introduktion til yogaens mange sider indeholder bogen nogle meget stærke tekster som kan læses igen og igen. Her er et uddrag fra en af dem:

"Kommer du hele tiden livet i forkøbet med forventninger og krav? Føler du dig frustreret - også over din egen udvikling og frigørelse?
Eller har du tid til at stoppe op og se hvad livet egentlig har at byde dig?
Harmoni opnår du ved at gennemskue dine forestillinger og drømme, ved at gennemskue "godt" og "ondt" og opleve livet som det er i sig selv - ved at handle frit og utvungent.
Hvorfor føle skyld?
Oplever du nogensinde, hvordan det du gør og tænker påvirker dit humør?
Her er en opgave:
Indse hvad du lader dig påvirke af, forslag og tilbud fra omgivelserne og fra din egen tankeverden.
Hvilke forslag stiller jeg mig selv? Hvilke tilbud følger jeg? Hvilke beslutninger tager jeg? Peger de mod en større åbenhed og tolerance? Beror de på angst, dårlig samvittighed eller frygt for kritik? Er mine meninger og forestillinger tillærte? Har jeg normer der forhindrer at jeg kan opleve og handle uden først at tænke efter om jeg må - for de andre, for gruppen, moden, partiet, mine idealer?
Eller når jeg igennem til inspirationen, til det jeg virkelig vil, mine inderste ønsker og mål?"





Agnes Martin: Writings/Schriften (Cantz-Verlag 1991, udgivet i forbindelse med en udstilling i Tyskland)
En absolut yndlingsmaler! Og det her er en fantastisk tekstsamling. Hun er bramfri og klar i sin tale om kunst. Et eksempel:

"ADVICE TO YOUNG ARTISTS

The life of an artist is inspired, self sufficient and independent (unrelated to society).
The direction of attention of an artist is towards mind in order to be aware of inspiration.
Following inspiration life unfolds free of any influence.
Finally the artist recognizes himself in the work and is happy and contented. Nothing else will satisfy him.
An artist's life is an unconventional life. It leads away from the example of the past.
It struggles painfully against its own conditioning. It appears to rebel but in reality it is an inspired way of life." 





The Wire - Adventures in Sound and Music (siden 1982)
Det britiske musikblad The Wire er altid godt! Jeg kan især godt li deres Invisible Jukebox hvor en musiker skal gætte hvem det er der spiller. Det kommer der på én eller anden måde, gang på gang, noget fantastisk snak ud af. I det hele taget er The Wire gode til at få musikere til at sige noget inspireret om deres kunst og arbejdsproces.  




Jens Jørgen Thorsen: Modernisme i dansk malerkunst (Forlaget Palle Fogtdal, 1987)
Jeg er åbenbart meget interesseret i mennesker der er gode til at snakke om kunst, det er nok fordi jeg synes der bliver snakket alt for lidt om det. Se hvor god Thorsen er til tale om det han laver i det her Go'morgen program fra 1997! Og måden han er kropsligt tilstede på, det er jo helt forrygende. Og se hvor frækt han introducerer Gernes i Modernisme i dansk malerkunst

"Poul Gernes der er meget speciel har altid søgt det almindelige.
Fra det beskedne udgangspunkt er Gernes vokset mod et varmt og gigantisk format. Han fik afgørende betydning for nogen af 60ernes og 70ernes mest markante kunstnere, først og fremmest Bjørn Nørgaard og Per Kirkeby. Og gennem dem indflydelse på væsentlige begivenheder og den almindelige udvikling. Han har altid sagt at han var ved at lægge kursen om. Men i virkeligheden har han altid stået samme sted, i det almindelige, og derfra bare vokset, vokset og vokset sammen med sit skæg"

Den bog er skrevet med stor indlevelse, langt henad vejen baseret på Thorsens egen tistedeværelse i nærheden af de andre kunstnere, den kunne godt tages langt mere seriøst blandt kunsthistorikere. 




Caspar Eric Christensen: FRAGMENTER MOD ET KULTURELT ARKIV 
Caspar Eric Christensen skriver på bloggen/internet-tekstprojektet FRAGMENTER MOD ET KULTURELT ARKIV (www.caspareric.wordpress.com), og det er fedt at følge, både fordi det er litteratur på nettet der virkelig fungerer, og fordi man får lov at se et klart talent udfolde sig fra dag til dag. Fuld gas, Caspar!  

Her er et udklip:





1 kommentar:

  1. hey jesper. fuck hvor sweet. tak man. (tilbageholder lysten til at skrive "tak for et godt program" til den sproglige flåde. siger det bare. ikke for noget)

    SvarSlet